Deltidsstilling til receptionen på Hotel Randers

Hotel Randers er et 4-stjernet hotel fra 1856, senest renoveret i 2016. Vi har 84 værelser, fitness, sauna, restaurant, Hornsleth Lounge, møde- og selskabsfaciliteter og meget mere. Hos os er service og kvalitet primære nøgleord i alt, hvad vi foretager os. Finder du servicebranchen interessant, og trives du godt blandt forskellige typer af mennesker i et travlt og internationalt miljø, hvor der tilbydes mange spændende opgaver, kan det være dig, vi mangler i en deltidsstilling.

Dine arbejdsmæssige kvalifikationer:

  • Gode sprogkundskaber
  • Et solidt kendskab til og beherskelse af IT
  • Velformuleret i skrift og tale
  • Stærkt drive, gå-på-mod og overblik
  • Nysgerrig, idé- og initiativrig

Dine personlige kompetencer:

  • Servicemindet, smilende og udadvendt
  • Høflig i omgangstonen med andre mennesker
  • Er god til at arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger
  • Formår at bevare overblik i diverse sammenhænge
  • Håndterer forskelligartede situationer med ro og professionalisme

Der arbejdes i vagtplan med dag-, aften- samt weekendvagter. Hvis du i forvejen har kendskab til branchen og bookingsystemet Picasso, er det en fordel, dog ikke en forudsætning.

Vi tilbyder til gengæld ordnede forhold, gode kollegaer og spændende arbejdsdage med mange forskelligartede opgaver og udfordringer. Send din ansøgning til pa@hotel-randers.dk, att.: Receptionschef Pernille Andersen.

Bemærk venligst, at stillingen ikke er egnet som studiejob, og at vi foretrækker at ansætte én, der har lyst til at være en del af teamet på længere sigt og ikke kun i en begrænset periode såsom et sabbatår.

Vi håndterer de indsendte ansøgninger løbende. Ansættelsesstart er ca. medio marts 2024.

BOOK DIT VÆRELSE HER

KØB GAVEKORT

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG FÅ EKSKLUSIVE TILBUD / EVENTS / VIP / NYHEDER OG MEGET MERE!